34 klip og fire betingede frakendelser
Arkivbillede Foto: Jan Knudsen
Jan Knudsen
Fartkontrol i weekenden viste, at alt for mange kørte stærk – Nogle meget stærkt.
Der har i den seneste tid været flere fartkontroller på Gaabensevej uden for Nykøbing, hvor to personer i august blev dræbt i en tragisk ulykke.
Søndag var Sydsjælland og Lolland-Falsters Færdselspoliti til stede på Gaabensevej på en del af vejen, hvor der højst må køres 80 kilometer i timen.
Godt 2000 trafikanter blev kontrolleret af den opstillede ATK bil søndag eftermiddag og først på aftenen.
19 kørte stærkere end det tilladte og kan forvente en fartbøde. Et klip i kørekortet får den trafikant også, som blev målt til at køre 113 kilometer i timen.
Noget stærkere gik det på Sydmotorvejen lige nord for Farøbroerne, hvor der lørdag eftermiddag og først på aftenen var fartkontrol.
Lige efter broerne, hvor højst tilladte hastighed er 90 kilometer i timen, kørte 230 trafikanter hurtigere end det tilladte. Det udløste foruden de mange fartbøder 33 klip i lige så mange kørekort.
Fire trafikanter skal til fornyet teori- og køreprøve, hvis de vil beholde deres kørekort.
Den højst målte hastighed på Sydmotorvejen lørdag var 169 kilometer i timen.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet