35-årig fængslet for misbrug af drenge

En 35-årig mand blev fredag varetægtsfængslet i fire uger, sigtet for seksuelt misbrug af drenge helt ned til otteårsalderen.

Overgrebene er ifølge politiet begået fra 2005 og helt frem til i år rundt omkring i det midt- og sydfynske. I den periode har politiet kendskab til tre forhold om krænkelser af drenge i alderen otte til 15 år.

Politiet slog til torsdag aften efter en anmeldelse. Manden blev anholdt på sin nuværende bopæl i Midtjylland.

Grundlovsforhøret ved Retten i Svendborg blev holdt for lukkede døre af hensyn til drengenes alder og den videre efterforskning. Det vides ikke, hvordan manden forholder sig til sigtelsen.

/ritzau/

En 35-årig mand fra Midtjylland er varetægtsfængslet for gennem en årrække at have misbrug flere drenge seksuelt.

Offentliggjort Sidst opdateret