35-årig mand er død efter skudepisode i Søborg fredag
Københavns Vestegns Politi oplyste fredag, at to personer var flygtet fra stedet, efter at en mand var blevet skudt i Søborg. (Arkivfoto). Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Politiet søger vidner, der har set eller hørt noget ved Novembervej fredag. En mand er afgået ved døden.
En 35-årig mand, som fredag blev hårdt såret af skud i Søborg, er afgået ved døden.
Det oplyser Københavns Vestegns Politi til Ritzau.
Politiet oplyser, at det efterforsker sagen intensivt og fortsat arbejder målrettet på at klarlægge hændelsesforløbet.
I den forbindelse lyder det, at politiet fortsat søger vidner, der har set eller hørt noget mistænkeligt omkring Novembervej omkring gerningstidspunktet fredag 17.47.
Politiet har ikke yderligere oplysninger, som det ønsker at dele med offentligheden, lyder det.
I første omgang oplyste politiet, at manden var 32 år. Senere oplyste det, at der retteligt var tale om en 35-årig mand.
Ifølge Ekstra Bladets oplysninger er den 35-åriges bror en del af bandemiljøet og har tidligere været tiltalt i en sag med relation til en bandekonflikt mellem to rivaliserende grupperinger.
Den 35-årige sad fredag i en personbil, da han blev skudt, skriver mediet.
Efter episoden fredag var den 35-årige indlagt i kritisk tilstand. Her lød det fra Københavns Vestegns Politi, at to personer var løbet fra stedet.
Lørdag efterlyste politiet således vidner, som havde overværet hændelsen eller set "mørkklædte personer flygte".
Novembervej løber mellem Frederikssundsvej og Mørkhøjvej i bydelen Mørkhøj inden for Søborgs postnummer. Det ligger nordvest for København.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker