Manden kom kørende på sin knallert ad Skovbyvej ved byen Kobbertoft ved Sønderborg, da han blev påkørt bagfra af en lastbil.
- Knallertkøreren slingrer ud på kørebanen foran lastbilen, og chaufføren har ingen mulighed for at undvige, siger vagtchef Ole Hillerup fra Syd- og Sønderjyllands Politi.
Den unge mand er kommet slemt til skade ved ulykken. Først blev han kørt på sygehuset i Sønderborg, men lægerne vurderede, at der var behov for yderligere behandling, og han blev overført til et hospital i Flensborg.
- Hans tilstand er kritisk, og han er i livsfare. Hjelmen fløj af ham, da han blev påkørt, så han er kommet alvorligt til skade. Vi ved endnu ikke, om hjelmen har været ordentligt fastspændt, siger Ole Hillerup.
Politiet har mistanke om, at knallertkøreren kan have været påvirket af alkohol på grund af hans slingrende kørsel på landevejen.
- Vi har taget en blodprøve, som nu skal undersøges, siger vagtchefen.
Politiet har afhørt flere vidner til ulykken samt den ulykkelige lastbilchauffør.
- Det har selvfølgelig været en chokerende oplevelse for ham, fortæller Ole Hillerup.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde