35-årig mand stukket i ryggen med kniv
En mand, der natten til fredag blev stukket med en kniv, ringede efterfølgende selv til politiet.
En 35-årig mand er natten til fredag blevet stukket i ryggen med en kniv i Silkeborg.
Det var manden selv, der ringede til politiet og indgav en anmeldelse om knivstikkeriet klokken 02.42.
Det skriver TV Midtvest.
Manden var efterfølgende selv i stand til at tage på Silkeborg Sygehus.
Fredag morgen er den 35-årige fortsat i behandling på sygehuset, fortæller vagtchef Jan Nørrum til TV Midtvest. Han kommer ikke nærmere ind på mandens tilstand.
Det er ikke fastlagt, hvordan hændelsesforløbet har set ud, eller præcis hvor knivstikkeriet skete.
Politiet er fredag morgen fortsat i gang med undersøgelser i et område i det centrale Silkeborg, fortæller Jan Nørrum til TV Midtvest.
/ritzau/
Silkeborg kl. 0242: 35 årig mand stukket med kniv i ryggen. Er selv kommet til Silkeborg Sygehus. Gerningsstedet og hændelsesforløbet er endnu ikke fastlagt. Politiet arbejder på sagen. Ej yderligere for nuværende.
— MV-Jyllands Politi (@MVJPoliti) June 7, 2024
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned