35-årig overfaldet med kniv og baseballbat ved kiosk
Fire til seks mænd ventede tilsyneladende uden for kiosk og overfaldt mand med flere våben.
En 35-årig mand er fredag aften blevet stukket tre gange i låret med en kniv i en kiosk på hjørnet af Holmbladsgade og Lybækgade på Amager i København.
Det oplyser Kenneth Jensen, politiets centrale efterforskningsleder, til Ritzau.
- Manden ankommer til kiosken i sin bil. Ifølge et vidne står der fire til seks personer uden for kiosken. Der opstår noget tumult, og han bliver ifølge vidnet slået med et bat, og bagruden på hans bil bliver også smadret med det, som vidnet beskriver som et baseballbat, siger Kenneth Jensen.
- Han løber herefter ind i kiosken, som han muligvis er ejer af. Her bliver han så stukket tre gange med en kniv. To af stikkene er dybe, tilføjer han.
Politiet har endnu ikke kunnet afhøre offeret og kender derfor heller ikke baggrunden for, at manden tilsyneladende skulle overfaldes.
Ingen personer er anholdt efter knivstikkeriet, der skete kort tid efter klokken 22.00.
Den 35-årige mand er uden for livsfare.
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker