35-årig sigtet: Problemer med både føreren og bilen
Foto: Rigspolitiet
Rigspolitiet
Samtidig er en 22-årig kvinde også sigtet i sagen.
Mandag aften klokken 19.20 stoppede politiet en bilist på Skelstrupvej i Maribo, og det viste sig hurtigt, at der var flere problemer med både føreren og bilen.
Bag rattet sad en 35-årig mand fra Maribo, der var frakendt kørekortet. Da han tidligere er blevet sigtet flere gange for at køre i frakendelsestiden, beslaglagde politiet bilen med det samme.
Som om det ikke var nok, opdagede betjentene, at nummerpladerne på bilen slet ikke hørte til køretøjet og var afmeldt. Bilen var dermed både uindregistreret og uden forsikring.
Den 35-årige blev derfor sigtet for kørsel i frakendelsestiden, kørsel i en uindregistreret bil og uden forsikring. Ejeren af bilen, en 22-årig kvinde fra Lolland, blev samtidig sigtet for at have overladt bilen til en person uden kørekort.
Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker