35-årig tiltalt var i klammeri med Panino-ansat før skyderi

22. januar sidste år skød blev der affyret to skud mod Panino. Arkivfoto: David Arnholm

Tirsdag er det kommet frem i retten, at den 35-årige tiltalte var i klammeri med en ansat fra Panino, få dage før der blev affyret skud mod restauranten.

Offentliggjort Sidst opdateret

Få dage før skyderiet mod Panino 22. januar i fjor var der et klammeri mellem den ene af de to tiltalte og den ansatte fra restauranten.

Det fortalte den ene tiltalte, en 35-årig mand, da han tirsdag formiddag blev afhørt i Retten i Nykøbing i sagen om skyderiet.

Klammeriet fandt sted 18. januar i Østergågade i Nykøbing.

Den 35-årige var ude at spise med en kammerat på restaurant Mindbjergs, men gik under måltidet, fordi han skulle tale med et par bekendte på gågaden.

- Mens vi snakkede, kom en skaldet fyr hen og ville blande sig. Så kom der flere til fra gården bag Panino, fortalte den 35-årige fra vidneskranken.

Det kom ikke til håndgribeligheder, da parterne blev skilt ad. Den tiltalte gik tilbage til Mindbjergs.

- Jeg var irriteret over episoden, men ikke mere end det, sagde han.

Skød efter skaldet mand

Fire dage senere blev der skudt to gange med Panino.

Den skaldede mand var på restauranten, da skyderiet fandt sted, og den 35-årige og den anden tiltalte, en 27-årig mand, er tiltalt for drabsforsøg mod den skaldede mand.

Den 35-årige erkender, at han også denne aften var i Nykøbing for at spise på Mindbjergs.

Men han nægter, at han har noget med skyderiet mod Panino at gøre.