35-årig træder ud foran lastbil i Frederiks og mister livet
Ifølge politiet havde lastbilchaufføren ingen mulighed for at undgå at ramme manden. Arkiv. Foto: Free/Yilmaz Polat
Free/Yilmaz Polat
Chaufføren kunne ikke undgå at ramme den 35-årige mand, der af uvisse årsager trådte ud foran lastbilen.
En mand har fredag aften mistet livet i en ulykke i byen Frederiks ved Karup i Midtjylland.
Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.
- Klokken 20.27 fredag får vi meldingen om, at en fodgænger er blevet ramt af en lastbil på Benslehøjvej i Frederiks. Han er død på stedet, siger vagtchef Ole Vanghøj.
Lastbilchaufføren har ifølge politiet fortalt, at han ikke så manden, men blot hørte et bump og efterfølgende kunne konstatere, at det var en person.
Lastbilen kørte med cirka 70-80 kilometer i timen, da ulykken skete. Det har den 59-årige chauffør fortalt, og fartskiven i lastbilen har bekræftet hans forklaring.
Den omkomne mands pårørende er blevet underrettet.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde