35 taget i fartkontroller på Lolland

En af politiets fotovogne lagde tirsdag morgen og formiddag vejen forbi et par af landevejene på Lolland.

Fra klokken 8.15-10.16 var målevognen på Bandholmvej i Torrig. Her må man højst køre 50 km/t, men det var der otte ud af 77, der ikke overholdt. Der venter formentlig et klip til den bilist, der blev målt til at køre 78 km/t, oplyser politiet.

Mellem klokken 10.42 og 12.43 fortsatte målingen på Maribovej, hvor der er hastighedsbegrænsning på 50 km/t. 27 ud af 275 kørte for hurtigt. Den ene kørte så hurtigt, at det kan give en betinget frakendelse af kørekortet, mens der er fem, der står til et klip.

Højeste hastighed blev målt til 89 km/t.

 

Politiets fotovogn var på plads to steder på Lolland tirsdag.

Offentliggjort Sidst opdateret