3500 bilister stoppet i aarhusiansk totalkontrol
Foto: Kim Haugaard /Scanpix
Kim Haugaard /Scanpix
415 trafikanter fik en bøde med hjem efter et møde med ordensmagten i Aarhus onsdag.
Østjyllands Politi lavede en såkaldt totalkontrol af 3500 biler i samarbejde med andre politikredse, Skat, Bilinspektionen og Beredskabsstyrelsen. Og de mange bøder overrasker politiet.
- Selve bilflåden er i udmærket stand, men problemet ligger hos selve føreren, og 415 sigtelser var noget mere, end vi havde regnet med, siger politikommissær Mogens Brøndum til Ritzau.
Hele 117 personer talte i håndholdt mobiltelefon bag rettet, mens 132 fik bøde for at køre uden sele.
Men også alkohol og narko blev blandet med bilkørsel i Aarhus onsdag fra klokken 7 til 14, og det bekymrer politiet.
- Vi havde ikke regnet med, at vores læge skulle udtage 10 blodprøver, fordi det var dagtimer på en hverdag. Det er bekymrende mange, fortæller politikommissæren.
Fem personer blev sigtet for spirituskørsel og fem for kørsel i narkotikapåvirket tilstand.
12 havde ikke erhvervet eller generhvervet kørekort, mens tre kørte i frakendelsestiden.
Otte biler fik fjernet nummerpladerne ved aktionen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned