36-årig fængslet for at sætte ild til sofa
En 36-årig mand fra Helsinge havde drukket meget og ikke sovet. Han var ked af det og oppe at køre, da han satte ild til en sofa i sin lejlighed.
Det forklarede manden, da han søndag var i grundlovsforhør, hvor han var sigtet for brandstiftelse efter den alvorlige paragraf i straffeloven.
Brandvæsnet fik slukket ilden i lejligheden, der ligger på Landagervej i Helsinge, før den bredte sig, men beboerne i de øvrige lejligheder måtte evakueres, mens brandslukningen stod på.
Ilden opstod lørdag morgen ved 8.30-tiden. Tidligere på natten havde der i ejendommen været noget råben, fordi manden spillede høj musik.
Manden har erkendt, at han satte ild til sofaen, men han nægter sig skyldig i ildspåsættelse efter den alvorlige paragraf i straffeloven, som politiet har sigtet ham efter, siger anklager Kirsten Sørensen, Nordsjællands Politi.
Ifølge mandens forklaring var han ked af det og oppe at køre, da han satte ild til en avis, som han lagde i sofaen i sin stuelejlighed.
Derpå gik han op til overboen og bankede på og sagde, at han havde sat ild på sofaen, hvorefter han forlod huset.
Den 36-årige blev anholdt kort efter uden for et Irma-supermarked i Helsinge, hvor politiet fandt ham efter at have fået en anmeldelse af uorden og hærværk.
Den alvorlige brandstiftelsesparagraf i straffeloven omhandler ildspåsættelse i situationer, hvor der er andre i nærheden, og hvor personen burde indse, at andres liv kunne blive udsat for fare.
Den 36-årige er søndag blevet varetægtsfængslet frem til den 16. april.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker