Han kørte ikke bilen, stak ikke af fra gerningsstedet og satte ikke ild til den havarerede flugtbil fra dødsulykken i Tilst. Men dommeren troer ham ikke og fængsler ham i fire uger.
Det blev udfaldet af grundlovsforhøret i Randers, hvor en 36-årige mand er sigtet for at være den vanvidsbilist, der i høj fart påkørte og dræbte 48-årige Dorde Meiner i Tilst for en uge siden.
Mandens forklaring om, hvem der så kan have kørt ulykkesbilen, forbliver foreløbig ukendt, idet retten valgte at lukke dørene af hensyn til den videre efterforskning. Det skete efter, at manden havde nægtet sig skyldig i trafikdrabet.
Den kraftige mand på anklagebænken blev ført ind til grundlovsforhøret iklædt en grå hættetrøje med hætten trukket op over hovedet.
Han blev anholdt hos sin mor i Virum nord for København mandag aften.
- Men jeg havde allerede lavet en aftale med politiet om at komme ind, sagde manden, der siden trafikdrabet har været eftersøgt med navn og billede.
Den 48-årige kvinde og mor til to børn blev dræbt, da hun luftede sin hund tæt ved Bilka ved 20.30-tiden den 30. november.
Ud over sigtelserne for uagtsomt manddrab er den 36-årige mand sigtet for ulovlig stofbesiddelse, da jagten på ham blotlagde et mindre laboratorium med godt fire kilo skunk og lidt pot på en adresse i det vestlige Århus. Officielt er den 36-årige tilmeldt en adresse på et hjemløseherberg i det centrale Århus.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned