36-årig mand er i kritisk tilstand efter knivstikkeri
Mand, der blev stukket med kniv i Søborg søndag formiddag, er blevet opereret, men meldes i kritisk tilstand.
En 36-årig mand blev søndag formiddag ved 10.15-tiden stukket med kniv.
Det skete ved Nordfrontvej i Søborg.
Manden, der blev knivstukket flere gange, meldes i kritisk tilstand.
- Han er blevet opereret, men er efter vores oplysninger fortsat i kritisk tilstand, siger vicepolitiinspektør Søren Rye, Københavns Vestegns Politi.
Politiet oplyser ved 21-tiden søndag, at manden er uden for livsfare.
Der efterforskes ifølge Søren Rye bredt i sagen.
- Vi har ikke nogle kvalificerede gæt på muligt motiv, og vi er heller ikke helt skarpe på hændelsesforløbet endnu. Det er vi ved at klarlægge via vidner, siger Søren Rye.
I forbindelse med efterforskningen blev der foretaget afspærringer på stedet, mens der blev søgt efter spor. Afspærringerne er søndag aften fjernet.
Hvilke resultater det har givet, ønsker Københavns Vestegns Politi ikke at udtale sig om på nuværende tidspunkt.
Har man været i området ved Nordfrontvej på gerningstidspunktet, hører politiet gerne fra eventuelle vidner.
Politiet kan kontaktes på telefonnummer 1-1-4.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker