36-årig mand i faldskærm i livsfare efter fald på 30 meter
Alvorligt kvæstet faldskærmsudspringer er fløjet til Rigshospitalet med helikopter. Manden er i livsfare.
En ellers erfaren faldskærmsudspringer er kommet alvorligt til skade efter en ulykke ved Frederikssund tirsdag aften.
Det oplyser Nordsjællands Politi.
- Manden er alvorligt kvæstet, han er i livsfare, siger vagtchef Henrik Alstrup kort efter klokken 01.
Anmeldelsen om ulykken kom klokken 20.26 fra vidner på jorden.
- Det er tilskuere, der ringer 112 fra jorden. De kan se, at han falder cirka 30 meter ned, før han rammer jorden, siger vagtchefen.
Faldskærmsudspringeren er fløjet med helikopter til Rigshospitalet, hvor han bliver behandlet for sine kvæstelser.
Der er tale om en 36-årig mand fra København, der tidligere har sprunget meget i faldskærm.
- Han er erfaren faldskærmsudspringer, men han har ikke sprunget i et par. Tirsdag springer han så igen.
- Meget tyder på, at han har lavet en form for brugerfejl, altså har betjent den forkert. Der er ikke umiddelbart fejl på faldskærmen. Det viser havarikommissionens foreløbige undersøgelser, siger Henrik Alstrup.
De pårørende er underrettet.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker