En 36-årig mand dræbte tilbage i 2008 den 45-årige Kurt Steenbock med 31 knivstik i en garage i Middelfart.
Retten i Odense kendte mandag Nicolaj Emil Mathiesen skyldig i drabet og idømte ham anbringelse på ubestemt tid.
Mandens 41-årige kæreste blev derimod frifundet i sagen, da retten ikke vurderede, at hun havde medvirket til drabet.
Sagen stammer fra november 2008, da kæresteparret blev anholdt efter et røveri. Under afhøringen fortalte parret, at der lå et lig i en garage i en baggård på Gl. Banegårdsvej i Middelfart. Liget viste sig at være den 45-årige Kurt Steenbock, der havde været forsvundet i flere uger.
Både Nicolaj Emil Mathiesen og hans kæreste er diagnosticeret skizofrene, og derfor kunne den 36-årige mand ikke idømmes forvaring. Han skal altså i stedet for indlægges på et hospital.
Kvindens forsvarer, Troels Maglegaard, er tilfreds med, at han fik sin klient frifundet.
- Hun har siddet varetægtsfængslet i over 14 måneder, så det er klart, at vi søger erstatning. Hun blev jo heller ikke dømt for røveriet, fortæller Troels Maglegaard.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker