Han kørte ikke bilen, stak ikke af fra gerningsstedet og satte ikke ild til den havarerede flugtbil.
Sådan lød forklaringen fra en 36-årig mand i Retten i Randers, hvor han er sigtet for at være den vanvidsbilist, der i høj fart påkørte og dræbte 48-årige Dorde Meiner i Tilst.
Efter manden nægtede sig skyldig, valgte dommeren at lukke retsmødet for offentligheden.
Den kraftige mand på anklagebænken blev til grundlovsforhøret ført ind iklædt en grå hættetrøje med hætten trukket op over hovedet.
Han har været i politiets varetægt siden han mandag aften blev anholdt hos sin mor i Virum nord for København.
- Men jeg havde allerede lavet en aftale med politiet om at komme ind, sagde manden, der siden trafikdrabet har været eftersøgt med navn og billede.
Ud over sigtelserne for det uagtsomme manddrab er den 36-årige mand også sigtet for ulovlig stofbesiddelse, da jagten på ham blotlagde et mindre laboratorium med godt fire kilo skunk og lidt pot.
Retten skal nu tage stilling til, om den sigtede, der har hjemmeadresse på et århusiansk hjemløseherberg, skal fængsles for at køre den 48-årige mor til to ihjel i Tilst.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub