Det var ikke alle bilister, der er helt opmærksomme på, at det faktisk koster et klip i kørekortet, at man undlader at holde helt stille ved et “fuld stop”-skilt - også selv om, der ikke er meget trafik.
Det måtte en del konstatere, da færdselspolitiet fredag gennemførte en færdselskontrol i krydset, hvor Løjtoftevej rammer motortrafikvejen nord for Nakskov. I tidsrummet klokken 11-17 blev 19 bilister noteret til klip i kørekortet for at køre frem for fuldt stop.
Der var også en stribe andre trafikanter, der blev noteret til bøder: To talte i håndholdt mobiltelefon, tre kørte uden sikkerhedssele, to uden registrering, to knallertkørere uden styrthjelm og en enkelt knallert var “konstruktivt ændret”.
Mange klip for fart.
34 gange blitzede kameraet i den automatiske trafikkontrol, der søndag kontrollerede trafikken på Nakskov Landevej i Skørringe.
Fra klokken 8.43 til 13.35 blev 217 bilister målt og 34 kørte altså for stærkt. Fem af disse står til et klip i kørekortet.
På Engestoftevej ved Sakskøbing blev der klippet i fire kørekort og et enkelte blev betinget frakendt, da der lørdag aften var fartkontrol.
På Nystedvej ved Fuglsang blev det til otte klip og i alt 41 noterede bilister, da der søndag eftermiddag var fartkontrol.
Søndag først på aftenen var kontrollen på plads på Ndr. Ringvej ved Nykøbing. Her blev det til fire fartbøder, men ingen klip.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie