37-årig fængslet efter trusler og skud i Horsens
Det var tilsyneladende narkogæld, der fik en mand til at opsøge en 34-årig mand i Horsens og true med at "pløkke" ham og hans familie. Derefter affyrede han et skud hen over den 34-årige. Han nægter sig skyldig. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Ifølge sigtelsen skød manden hen over hovedet på en 34-årig mand i en strid om narkogæld.
En tvist om narkogæld fik tirsdag eftermiddag en 37-årig mand til at opsøge en 34-årig mand i Hosens og skyde hen over hovedet på ham, mens han lå ned.
I et grundlovsforhør onsdag blev den 37-årige varetægtsfængslet i fire uger, skriver JydskeVeskysten.
Manden blandt andet sigtet for vold og trusler.
Da han tirsdag eftermiddag opsøgte den 34-årige i hans hjem på Kollegievænget i Horsens, truede han både offeret og dennes familie med, at han ville "pløkke dem", skriver JydskeVestkysten, der var til stede ved grundlovsforhøret.
Efter skyderiet tog den nu varetægtsfængslede mand hjem til Barsøvænget i Kolding. Her blev han anholdt et par timer senere.
Politiet var tirsdag aften meget fåmælte efter anholdelsen. Politiet ville hverken fortælle, hvad sagen drejede sig om, eller om den formodede gerningsmand var en mand eller kvinde.
På Ekstra Bladets hjemmeside kunne man dog på en videooptagelse se et større politiopbud og en mand iført en hvid såkaldt DNA-dragt blive sat ind i en af politiets biler.
Politiet ifører personer en DNA-dragt, hvis det ønsker at sikre tekniske beviser på tøjet.
Inden dørene til grundlovsforhøret blev lukket for offentligheden, nåede den 37-årige at oplyse, at han nægter sig skyldig og ikke ville udtale sig yderligere, skriver JydskeVestkysten.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker