En 37-årig mand er blevet fængslet til den 2. september, sigtet for drab eller dødsvold mod en mand i Slagelse. En 32-årig mand, der også er sigtet i sagen, blev løsladt i grundlovsforhøret ved Retten i Slagelse.
- Den 37-årige har erkendt vold mod manden, men nægter, at det skulle have ført til hans død. Den 32-årige nægter sig skyldig, siger vicepolitikommissær Marianne Roed fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Offeret blev fundet død i en trappeopgang på Herluf Trollesvej tirsdag. Politiet har ikke med sikkerhed identificeret ham, men mener, at der er tale om en 53-årig mand.
Senere på aftenen anholdt politiet de to mænd på 32 og 37 år, som onsdag blev fremstillet i grundlovsforhør.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker