37-årig knivrøver idømt forvaring
Retten i Sønderborg har idømt en 37-årig mand fra Asnæs-området på Sjælland forvaring - en tidsubestemt straf - på grund af voldelige røverier.
Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.
Manden har erkendt, at han sidste sommer brød ind i et sommerhus i nærheden af, hvor han selv bor.
Men indbruddet udviklede sig særdeles voldeligt, hvor manden blandt andet tog en køkkenkniv, som han ifølge politiet pressede mod sit mandlige offers hals, mens han truede sig til penge og bilnøgler.
Herefter kørte den 37-årige på tværs af landet til Haderslev i det sønderjyske, hvor manden gik løs på en ekspedient i den lokale Kwik Spar-købmand i Marstrup, som blev truet til at udlevere penge fra kassen.
Den 37-årige erkendte alle forhold, men han ankede dommen om forvaring.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde