37-årig kvinde fængslet for giftdrab
Den 37-årige kvinde, mistænkt for giftdrab på sin ægtefælle for et år siden, er tirsdag ved Retten i Hillerød blevet varetægtsfængslet frem til 15. januar, oplyser vicepolitikommissær Morten Riisager-Pedersen til Ritzau.
Kvinden er sigtet for et drab begået den 11.-12. december sidste år på sin 36-årige ægtefælle. Hun blev fængslet efter et fire timer langt grundlovsforhør, og kvinden forlod retten grædende, skriver ekstrabladet.dk.
Politiets efterforskere har undersøgt det mistænkelige dødsfald i godt et år. Nu er der stærk mistanke om, at kvinden har forgiftet manden på 36 år med stoffet ketamin.
Ifølge sigtelsen har kvinden sprøjtet stoffet ind i manden.
Ketamin bruges normalt til at bedøve heste og andre dyr, men stoffet er også kendt fra, techno-fester, hvor deltagerne også tager chancen med stoffet, som klassificeres som narko.
Myndighederne anser ketamin for at være et farligt stof, og når det gælder straffen for at smugle og sælge, vurderes det i samme kategori som kokain.
Den 37-årige kvinde blev anholdt mandag formiddag og fremstilles i grundlovsforhør ved Retten i Hillerød senere tirsdag.
Kvinden har ifølge Frederiksborg Amts Avis været i politiets søgelys ad flere omgange. Hun nægter sig dog skyldig, og har kæret fængslingen til landsretten.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde