37-årig mand erkender knivstikkeri på Sydsjælland
Hovedgaden i Hårlev var spærret lørdag, efter at en 26-årig blev udsat for et knivstikkeri. En 37-årig har søndag erkendt, at det var ham, der stak. Foto: Steven Knap/Ritzau Scanpix
Steven Knap/Ritzau Scanpix
En mand, der lørdag meldte sig selv til politiet, er søndag blevet varetægtsfængslet i fire uger.
En 37-årig mand har søndag erkendt, at han lørdag stak en 26-årig mand med kniv i den sydsjællandske by Hårlev lørdag.
Det oplyser Mikael Rahn, der er vagtchef i Midt- og Vestsjællands Politi, efter at den 37-årige har været i grundlovsforhør.
Manden blev fængslet i fire uger. Han er sigtet for grov vold.
Det 26-årige offer blev fløjet til Rigshospitalet efter knivstikkeriet. Han blev stukket flere gange med kniv i overkroppen og maven og blev senere meldt uden for livsfare.
Lørdag aften meldte den 37-årige sig selv til politiet.
Både den 37-årige og den 26-årige er fra lokalområdet. De to kender hinanden, oplyser vagtchefen, der dog ikke kan oplyse, hvad deres relation er.
Hændelsen er dog ifølge politiet ikke banderelateret.
Politiet modtog anmeldelsen om knivstikkeriet klokken 15.57. Efterfølgende var Hovedgaden i Hårlev spærret, mens politiet arbejdede på stedet.
/ritzau/
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet