37-årig polak dræbt i arbejdsulykke: Fik jernrør i hovedet
Mandag blev en mand dræbt på stedet, da han fik et jernrør i hovedet under nedrivningsarbejde i Skive.
En 37-årig polsk mand har mistet livet i en arbejdsulykke i Skive mandag.
Han fik et jernrør i hovedet under nedrivningsarbejde på det gamle slagteri på Færøvej i Skive. Det oplyser vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Jens Claumarch.
- Han blev erklæret død på stedet, siger vagtchefen.
Politiet fik meldingen mandag klokken 16.49.
Jens Claumarch fortæller, at nedrivningsfirmaet var i gang med at pille gamle jernrør ned i bygningen med en maskine, der har en grab. Egentlig skulle alle rør fra overetagen være befriet, men ét var ikke.
- Gravemaskinen river fat i det her forholdsvist lange rør, og så går det i en vinkel på 90 grader, bliver rykket ud af nogle beslag og falder yderligere ud af nogle beslag på grund af vægten og laver en umotiveret bevægelse.
- Det kan ham med maskinen ikke se, og tilfældigt rammer det manden i hovedet, så han bliver slået ihjel, siger vagtchefen.
Da der er tale om en arbejdsulykke, undersøger Arbejdstilsynet også ulykken.
Politiet har underrettet pårørende.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet