3785 fartsyndere fældet i politikontrol på en uge
Under en landsdækkende indsats mod fartsyndere noterede politiet i sidste uge 3785 af slagsen. Det oplyser Rigspolitiet.
Langt de fleste hastighedsovertrædelser var dog i den lavere ende. Ifølge politiet står 71 af de personer, som blev taget i kontrollen, til en betinget frakendelse af førerretten.
Fartsynderne er blevet taget i en landsdækkende hastighedskontrol, som Rigspolitiet og politikredsene har gennemført i perioden 2. - 6. maj.
Kontrollen blev gennemført ved patruljering, kontrolposter og med politiets fotovogne, også kaldet automatisk trafikkontrol.
Ud over for høje hastigheder gik politiet også efter andre lovovertrædelser, og ordensmagten noterede sammenlagt 4187 forseelser i forbindelse med kontrollen.
Rigspolitiet oplyser, at man i løbet af de fem dage kontrollerede 4110 køretøjer.
Når antallet af forseelser er højere end antallet af kontrollerede biler, skyldes det, at nogle biler er blevet noteret for flere forseelser.
Også i denne uge er der gang i en landsdækkende kontrol fra politiets side. Denne gang er det cykler og knallerter, som er i fokus.
Over for cyklisterne vil politiet blandt andet have have fokus på personer, som kører over for rødt lys, eller som cykler på fortovet.
Når det gælder knallerter, er ordensmagten særligt på udkig efter dem, som er i stand til at køre hurtigere end det tilladte.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker