En 38-årig mand er ved Retten i Roskilde fængslet frem til den 14. januar efter fundet af 600 kilo ulovligt fyrværkeri, som han solgte fra to store Mercedes-varevogne i Greve.
Blandt det beslaglagte fyrværkeri er fire 30 kilos bomber, som ifølge militærets sprængstofeksperter er overordentligt farlige og kræver mindst 100 meters sikkerhedsafstand.
Bomberne er ifølge politiet så farlige, at de kan rive arme og ben af folk og ødelægge huse, oplyser vagtchefen hos Midt- og Vestsjællands Politi i Roskilde.
Politiet har indtil videre forgæves opfordret mandens kunder til at henvende sig til Køge Politi på telefon 2542 6097. Politiet har ellers lovet at se lempeligt på køberne, men ingen har henvendt sig.
- Desværre. Det hænger nok sammen med, at de mister en del penge, hvis de afleverer det indkøbte fyrværkeri, siger Thomas Mandahl fra Køge Politi.
Skulle nogen besinde sig, må de under ingen omstændigheder selv transportere fyrværkeriet til politistationen. Politiet vil sørge for, at det bliver hentet og destrueret på forsvarlig vis, siger Thomas Mandahl.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker