38-årig jæger overfaldet af krybskytter
Kort efter solnedgang mandag blev en 38-årig jæger i Nordjylland slået ned af en krybskytte, mens han havde tilbageholdt krybskyttens medsammensvorne.
Nordjyllands Politi efterlyser nu to mænd i en blå Passat på østeuropæiske nummerplader.
- Den 38-årige var fortumlet og kom på skadestuen med en ambulance. Vi efterforsker det som en voldssag, og vi vil meget gerne høre fra vidner, der har set personerne eller bilen, siger vicepolitikommissær Gerner Kannegaard.
Episoden skete mandag klokken 20 i Rævhede Plantage lidt syd for Pandrup, hvor den 38-årige og en kammerat var på jagt:
Kammeraten ser en mistænkelig person, men personen undviger ham, og vil ikke snakke med ham.
Den 38-årige, der bor i nærheden, kører forbi stedet senere, hvor han kan se en blå Passat med østeuropæiske nummerplader og tonede ruder, hvor der ligger flere skudte rådyr i bagagerummet.
Det får manden til at foretage en civilanholdelse af den ene krybskytte.
- Han sender en sms om, at kammeraten skal komme, fordi han har tilbageholdt den ene af krybskytterne. Men da kammeraten kommer, ligger han slået ned og er ikke ved bevidsthed, fortæller Gerner Kannegaard.
De to krybskytter kørte i en blå VW Passat TDI og havde en sort labrador med. Politiet mener, de kan arbejde i nærheden af plantagen.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde