38-årig motorcyklist er i kritisk tilstand efter ulykke i Smørum
En mand er af ukendte årsager forulykket på sin motorcykel. Han er i kritisk tilstand ifølge politiet.
En 38-årig mand er i kritisk tilstand, efter at han tirsdag forulykkede på sin motorcykel i Smørum.
Det skriver Nordsjællands Politi på det sociale medie X.
Politiet har både afspærret Smørum Bygade og de tilstødende veje i forbindelse med sit arbejde på stedet, lyder det.
Det er forventningen, at man kan åbne op for trafikken inden for en time, lyder det klokken 21.30 tirsdag.
Nordsjællands Politi skriver, at motorcyklen er forulykket af ukendte årsager.
Motorcyklisten er kørt på Rigshospitalet til behandling.
I udmeldingen lyder det, at politiet ikke vil kommentere yderligere for nuværende.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde