38-årig sigtet for at sælge hash

Foto: Claus Hansen, arkivfoto

Politiet fandt i går formiddag 250 gram hash i en lejlighed i Nykøbing.

Offentliggjort Sidst opdateret

Et kvart kilo hash blev i går tirsdag klokken 11.40 beslaglagt hos en 38-årig mand i det nordlige Nykøbing. Efter et tip ransagede politiets specialpatrulje nemlig mandens lejlighed, hvor betjentene fandt i alt 251,1 gram hash.

Politiet mener, at den 38-årige havde planer om at sælge det kvarte kilo hash, hvorfor han blev anholdt og også sigtet for netop det. Derfor blev manden taget med til en afhøring på politistationen i Nykøbing, inden han klokken 15.25 blev løsladt og igen kunne vende hjem til sin lejlighed.