38 taget i fartkontroller

Arkivfoto: Jan Knudsen

Politiets fotovogne var ude på fartkontroller fire steder på Sydhavsøerne onsdag. Ved den ene kontrol var der ikke én eneste, der kørte for stærkt.

Offentliggjort Sidst opdateret

LOLLAND-FALSTER: Tre fartkontroller, 38 fartbøder, fire klip og tre betingede frakendelser. Det var ifølge politiets døgnrapport status på onsdagens indsats fra politiets fotovogne på Lolland og Falster.

De 38 fartbilister er alle blitzet ved tre af de fire kontroller, for ved den fjerde, som fandt sted på Gyldenbjergvej ved Nørre Alslev fra klokken 09.51 til 12.00, blev der ikke noteret en eneste fartsynder.

Det gjorde der derimod på Skibevej ved Maribo, hvor fotovognen holdt fra kokken 14.09 til 17.00.

Her blev 21 noteret for at overskride fartgrænsen på 70 kilometer i timen. To af de 21 havde så meget fart på, at de også kan se frem til et klip i kørekortet. Højest målte hastighed var 99 kilometer i timen, fremgår det af døgnrapporten.

Den tredje og sidste kontrol foregik på Storstrømvej ved Nørre Alslev. Her holdt fotovognen fra klokken 06.18 til 09.00, og der blev taget billeder af 17 bilister, som overskred fartgrænsen på 80 kilometer i timen. Højest målte hastighed var 111 kilometer i timen, hvilket udløser et klip i kørekortet, oplyser politiet.