Nordjyllands Politi vil gerne i kontakt med folk, der onsdag aften kørte forbi en rasteplads på Nibevej ved Store Restrup, hvor en 39-årig mand ved 22.30-tiden blev ramt af skud.
Manden er indlagt på Aalborg Sygehus, hvor han har været på operationsbordet. Han er nu i kunstigt koma, men uden for livsfare, oplyser politiet.
Der er endnu ikke oplysninger om, hvor mange skud der ramte manden, og hvor han blev ramt.
Politiet efterforsker sagen som et drabsforsøg, men det har endnu ikke været muligt at afhøre offeret for at finde ud af, hvem der skød, og hvad motivet kan være.
- Han er kendt af politiet i forvejen, men der er ingen oplysninger om, at skudepisoden skulle være rockerrelateret, siger efterforskningsleder Lars Nørskov, Nordjyllands Politi.
Politiet vil gerne høre fra bilister, der kørte på Nibevej onsdag aften mellem klokken 22 og 22.45, og som muligvis kan have set noget på rastepladsen, der ligger mellem Frejlev og Restrup Engvej.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker