39-årig bilist er i livsfare efter frontalt sammenstød
Far og datter slap heldigt fra sammenstød på bakketop nær Bogense. Ulykken skyldes måske spiritus.
En 39-årig mand fra Nordfyn er kommet så alvorligt til skade i en trafikulykke natten til onsdag, at det er uvist, om han overlever.
Det siger vagtchef Steen Nyland fra Fyns Politi.
Manden var alene i en personbil, der omkring klokken 02.30 stødte frontalt sammen med en varebil på Ringevej syd for Bogense.
- Han er alvorligt kvæstet og i livsfare, siger vagtchefen.
I varebilen sad en mand på 57 år og hans 21-årige datter.
- De er begge overført til Odense Universitetshospital for at blive tjekket for skader. Men de er tilsyneladende sluppet fra ulykken uden større skader, siger Steen Nyland.
De to personer i varebilen kommer fra Hvalsø på Sjælland.
Ulykken skete i forbindelse med en bakketop, hvor personbilen kom over i varebilens vejbane.
En bilinspektør har konkluderet, at den 39-årige mand formentlig ikke havde brugt sikkerhedssele.
- Vi har desuden mistanke om, at han kan have været spirituspåvirket, hvilket kan være medvirkende årsag til, at han kom over i varebilens vognbane, skriver Fyns Politi i en pressemeddelelse.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde