39-årig brugte hovedet og sendte mand på sygehuset
Foto: Rigspolitiet
Rigspolitiet
To mænd kom op at toppes, og det endte med, at den ene måtte en tur på sygehuset.
Vreden ulmede på en adresse i Rødby torsdag eftermiddag, og to mænd kunne åbenbart ikke klare stridighederne med ord.
En af mændene valgte at bruge hovedet – bogstaveligt talt. Han nikkede en 44-årig en skalle, og slaget var så kraftigt, at den forurettede mand måtte på sygehuset, så knubsene kunne behandles.
Manden, der ifølge politiet havde nikket skallen, var en 39-årig fra lokalområdet.
Læs også: Brandvæsenet rykkede ud til brand, politiet ikke kunne slukke
Betjentene tog ham med på stationen i Rødby og sigtede ham for vold. På politistationen blev han afhørt, inden han klokken 22.00 blev løsladt igen.
Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker