39-årig fra pædagogdrab erklæret sindssyg
En 39-årig mand har erkendt drabet på pædagogen Judy Meiniche tilbage i februar i år. Men en mentalundersøgelse viser nu, at manden er sindssyg og derfor uegnet til fængselsstraf.
Det oplyser statsadvokat Peter Brøndt Jørgensen til Tv Midtvest.
Manden har indtil nu været indlagt på psykiatrisk afdeling i Risskov, hvor man har undersøgt ham, mens han var sigtet for drab og voldtægt.
Han nægter dog at have voldtaget den 46-årige pædagog.
Retslægerådet skal nu se på mentalerklæringen og vurdere, om de er enige i konklusionen.
Manden er fortsat kun sigtet, fordi statsadvokaten endnu ikke har lavet et anklageskrift. Han har tidligere fået to behandlingsdomme.
Det var den 7. februar, at den 46-årige Judy Meiniche tog på en køretur med den nu anholdte mand, der var beboer på hendes arbejdsplads Blåkærgaard i Viborg.
De ville gå en tur i skoven, men der blev slået alarm, da de ikke vendte tilbage til den aftalte tid.
Den kvindelige pædagog blev fundet dræbt af flere knivstik ved ishuset ved Hald Sø. Der er tegn på, at gerningsmanden har forsøgt at udnytte kvinden seksuelt i forbindelse med drabet.
Den formodede drabsmand blev senere anholdt, da han kørte galt nær Aarhus.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned