39-årig mand fundet død på affaldsplads i Nørresundby
Politiet kan endnu ikke sige, hvordan en 39-årig mand, der onsdag formiddag blev fundet død i Nørresundby, er kommet af dage. Foto: Mads Claus Rasmussen/arkiv/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Det var en mand fra Hjørring, som onsdag blev fundet død på en affaldsplads. Dødsårsagen kendes ikke.
En ansat på en plads for affaldssortering i Nørresundby fandt onsdag formiddag liget af en mand.
Nordjyllands Politi blev alarmeret klokken 10.06, og sidst på eftermiddagen er det lykkedes at identificere den afdøde.
Der er tale om en 39-årig mand fra Hjørring, som med politiets ord "er kendt for at tage ophold i Aalborg".
- Vi har efterforsket intenst hele dagen, og det gør vi fortsat, udtaler lederen af politiets efterforskning, vicepolitiinspektør Frank Olsen, i en pressemeddelelse sent onsdag eftermiddag.
- På nuværende tidspunkt foreligger der ingen klar dødsårsag - og derfor fortsætter vi vores intensive efterforskningsarbejde.
Først torsdag regner politiet med, at retsmedicinerne kan fortælle, hvordan manden er død.
Siden fundet af den døde mand har affaldssorteringen på Engholmen været afspærret, mens politiet har arbejdet på stedet.
Efterforskningen omfatter tekniske undersøgelser, sporsikring samt afhøring af adskillige vidner, fortæller politiet i pressemeddelelsen.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde