39-årig mand stukket med kniv på Amager
En 39-årig mand er onsdag eftermiddag blevet stukket med en kniv på Lergravsvej på Amager i København. Foto: /ritzau/Joergensen Jakob
/ritzau/Joergensen Jakob
Offer for knivstik er uden for livsfare, oplyser Københavns Politi. Ingen er endnu anholdt.
En 39-årig mand er onsdag eftermiddag blevet stukket med en kniv i låret på Lergravsvej på Amager i København.
Vagthavende ved Københavns Politi Thomas Tarpgaard oplyser, at den 39-årige er uden for livsfare og bliver behandlet på hospitalet.
- Vi er i gang med gerningsstedsundersøgelser og vidneafhøringer på stedet, og så håber vi at kunne efterforske os frem til, hvem der er gerningsmand, siger han.
Der er endnu ingen anholdte i forbindelse med knivstikkeriet.
Kenneth Jensen, den centrale efterforskningsleder ved Københavns Politi, oplyser, at knivstikket ikke er banderelateret.
- Vi er ved at afhøre offeret på hospitalet. Vi kender ikke til motivet endnu, men umiddelbart handler det om, at offeret påtaler noget affald, der bliver smidt. Og så kvitterer man med et knivstik, siger Kenneth Jensen.
- Men hvad der er op og ned, ved vi ikke helt endnu, siger han.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker