En 39-årig mand er blevet ramt i maven under skyderi i Askerød-bebyggelsen i Hundige syd for København. En 19-årig mand er anholdt.
Den 39-årige er kørt til Køge Sygehus, hvor han kom på operationsbordet natten til onsdag, oplyser politiet.
- Manden var ved bevidsthed ved ankomsten til sygehuset. Men vi har endnu ikke fået nogen melding om, hvorvidt han er i livsfare, sagde vagtchef Dan Warming fra Midt- og Vestsjællands Politi i Roskilde først på natten.
En større gruppe sympatisører hastede efter skyderiet til skadestuen på Køge Sygehus.
- Der var mindst 10 biler og 20 personer, men der er ro på nu, fortalte Dan Warming ved 02-tiden. Han kunne hverken be- eller afkræfte, at der er tale om folk fra indvandrerbanden Black Cobra. Men han kunne afvise, at skyderiet, der skete ved 22.30-tiden, har forbindelse til bandeopgørene i København.
Præcis hvad der er foregået i Askerød-bebyggelsen, som hyppigt var været rammen om indvandrerrelaterede uroligheder, ved politiet endnu ikke.
- Der er tilsyneladende tale om en enkeltstående skudepisode, siger Dan Warming.
Vagtchefen formoder, at den anholdte 19-årige mand vil blive fremstillet i grundlovsforhør onsdag.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker