39 taget i fartkontrol på motorvejen

Foto: Jan Knudsen, arkivfoto

Politiets fotovogn var igen i går på plads på Sydmotorvejen på Lolland.

Offentliggjort Sidst opdateret

1.417 biler blev kontrolleret, og 39 af dem blev noteret for at køre for stærkt, da politiet i går var ude med fotovognen på Sydmotorvejen ved Sakskøbing.

Syv af de 39 havde så meget fart på, at de udover en fartbøde også står til et klip i kørekortet. Højest målte hastighed var 140 km/t.

Det fremgår ikke nærmere, hvor kontrollen fandt sted, men det var formentlig ved Guldborgsundtunnellen, hvor højest tilladte hastighed er 90 km/t.

Kontrollen fandt sted fra klokken 7.25 til et stykke op ad dagen.