40-årig dømt for skud og vold
Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
Mand fra Guldborg idømt et år og tre måneders fængsel. Kunne ikke huske at have klippet ven i øret.
En 40-årig mand fra Guldborg blev torsdag idømt et år og tre måneders ubetinget fængsel ved Retten i Nykøbing for at have været i besiddelse af og ulovligt affyret en revolver, for uforsvarlig opbevaring af en større mængde ammunition, samt for grov vold og betydeligt hærværk mod en bekendt og hans hjem.
Hele sagen handlede om nogle episoder 5. oktober om aftenen, hvor den nu dømte Lasse Jørgensen havde været sammen med en bekendt, der ligeledes bor i Guldborg, men mange af detaljerne fortonede sig lidt i det uvisse, da sagens to hovedpersoner begge havde fået en del at drikke i løbet af dagen og derfor havde svært ved at huske præcis, hvad der var foregået.
Den 40-årige, der er fisker, forklarede i retten, at han havde været ude at fiske den pågældende dag, og da han ved middagstid vendte tilbage til havnen, mødte han nogle bekendte, som han sad og fik nogle øl med. Det blev til en del øl, og senere fortsatte de hjemme i et garnhus hos den 40-årige.
Manden, der har jagttegn, kunne dog ikke huske ret meget af det, han var tiltalt for, men han erkendte at have opbevaret en større mængde forskellig ammunition uafløst på sin bopæl.
Manden var også tiltalt for at have klippet eller skåret sin ven i øret med en saks eller lignende, men det nægtede han, da han simpelthen ikke kunne huske, at det skulle være sket. Det sidste tiltaleforhold handlede om, at han skulle have begået omfattende hærværk i vennens hjem, men det kunne han heller ikke huske.
Vennen forklarede, at de efter at have siddet og drukket nogle øl nede på havnen var taget hjem til den 40-årige, hvor de fortsatte med at drikke.
Han mente dog maksimalt, at han nåede at få 13 guldøl. På et tidspunkt viste den 40-årige ham en revolver, han havde og skød nogle huller i vennens køletaske, som han havde med.
Læs en udførlig reportage fra retssagen i fredagens udgave af Folketidende.
Klik her for at læse Folketidende på PC
Klik her for at læse via en mobil enhed
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde