40-årig mand sigtes for drabsforsøg efter knivstikkeri
En 56-årig mand er i kritisk tilstand efter knivstikkeri i Sakskøbing. Formodet gerningsmand kræves fængslet.
En 56-årig mand er torsdag aften stadig i kritisk tilstand, efter at han om eftermiddagen blev stukket med kniv i Sakskøbing på Lolland.
I forbindelse med knivstikkeriet er en 40-årig mand blevet anholdt og sigtet for drabsforsøg.
Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i en meget kortfattet pressemeddelelse torsdag aften.
Politiet fik anmeldelsen om knivstikkeriet klokken 14.36. Da betjentene nåede frem, befandt både den 40-årige og den 56-årige sig i rækkehuset på Maribovej.
Tidligere torsdag oplyste politiet, at begge mænd var såret af knivstik.
Ved 21-tiden oplyser politiet, at man stadig er i gang med kriminaltekniske undersøgelser for at klarlægge hændelsesforløbet.
Fredag ventes den formodede gerningsmand at blive fremstillet i et grundlovsforhør ved Retten i Nykøbing Falster.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker