En 40-årig mand fra Makedonien er uden for livsfare, efter at han fredag eftermiddag blev stukket ned på gaden ud for Kobbelvænget 1 i Brønshøj i København.
Manden kom i klammeri med to mænd, der angiveligt taler bosnisk. Den ene tildelte ham et stik i venstre side af ryggen, inden mændene forsvandt fra stedet.
- Vi ved ikke, hvor dybt stikket er og dermed heller ikke, hvor livstruende situationen har været, siger den centrale efterforskningsleder, Lars Feldt, Københavns Politi.
Den sårede er indlagt på Rigshospitalet, hvor han fredag aften var på operationsbordet..
Politiet kender endnu ikke motivet til knivstikkeriet.
Makedoneren har forklaret, at der opstod tumult om nogle cykler, som han troede, at de to mænd ville stjæle.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde