40-årig overfalder sin mor med en sabel i Taastrup
En 76-årig kvinde blev sent onsdag eftermiddag stukket fem gange med en sabel af sin søn. Arkivfoto. Foto: Free/Www.colourbox.com
Free/Www.colourbox.com/arkiv
Moren blev stukket fem gange, men er umiddelbart uden for livsfare. Søn fremstilles torsdag i grundlovsforhør.
En 40-årig mand gik sent onsdag eftermiddag amok og overfaldt sin mor, der blev stukket fem gange med en sabel.
Overfaldet skete i en lejlighed på Pileurtvej i Taastrup.
- Vi får en anmeldelse fra en nabo, der fortæller, at der er råb og skrig fra en lejlighed. Anmelderen har også set noget, der ligner en sabel ligge i vindueskarmen, fortæller vagtchef Brian Munk fra Københavns Vestegns Politi.
Da politiet når frem, står døren til lejligheden åben, og betjentene anholder uden videre dramatik den 40-årige mand.
Hans 76-årige mor er stukket fem gange med sablen - en gang i hver arm og en gang i hvert ben samt en gang på kroppen. Hun skulle dog ikke være i livsfare.
Sønnen, der er psykisk syg, vil torsdag blive fremstillet i grundlovsforhør.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde