En ny, omfattende sag om seksuelt misbrug af børn er på vej. En 40-årig mand fra Esbjerg er tiltalt for over 13 år at have misbrugt ni børn seksuelt.
I alt er manden sigtet for 27 forhold inden for sædelighedskriminalitet, oplyser Statsadvokaten for Fyn, Syd- og Sønderjylland til DR Nyheder.
Ifølge anklageskriftet, er det ene af ofrene mandens egen datter.
Det første overgreb er ifølge anklageskriftet sket i 1987, mens de sidste angiveligt fandt sted i 2010.
Manden blev anholdt den 4. oktober sidste år, og siden har han siddet varetægtsfængslet.
Den første række overgreb, der ifølge politiet fandt sted fra 1987 til 1992, skete i Taastrup. Offeret er født i 1984 og var altså højst fire år, da det første overgreb fandt sted.
Derefter har den formodede gerningsmand begået overgreb i Greve, Hvidovre og senest en lang række overgreb i Esbjerg.
Sagen begynder ved retten i Esbjerg den 25. oktober, og der ventes at falde dom den 17. november.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet