40-årigs bedrageri drev pensionist til selvmord
Landsretten skærper dommen over en 40-årig bedrager, der blandt andet narrede formuen fra en gammel mand.
Vestre Landsret har torsdag idømt en mand et år og ni måneders fængsel i en opsigtvækkende bedragerisag, som kostede en ældre mand livet.
Landsretten skærper dermed byrettens dom fra april, hvor den 40-årige fik halvandet års fængsel.
I en periode mellem 2011 og 2013 lykkedes det den dømte at låne 1,7 millioner kroner af en ifølge JydskeVestkysten 73-årig pensionist. Penge, som han ifølge retten hverken kunne eller ville betale tilbage.
I stedet udfærdigede han og en kvindelig bekendt et falsk gældsbrev på vegne af den nu dømtes mor.
Da pensionisten i løbet af efteråret 2013 opdagede, at han var blevet franarret sin formue, tog han sit eget liv.
Landsretten har afgjort, at den dømte skal betale 900.000 kroner i erstatning til pensionistens dødsbo.
Den 40-årige er også dømt for omfattende socialt bedrageri ved at opgive en falsk adresse til Udbetaling Danmark, mens han reelt boede hos den kvindelige bekendt på en anden adresse i Varde.
På den måde kunne kvinden få udbetalt uberettiget boligydelse og forhøjet tillæg til sin førtidspension.
I det tilfælde beløb svindlen, der stod på fra januar 2010 til oktober 2013, sig til 183.156 kroner.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned