40 mennesker evakueret efter kraftig kælderbrand
40 mennesker i det sydlige Vejle blev kort efter midnat vækket af politiet, som bankede på dørene.
En kælderbrand på vejen Løget Høg tvang betjente til at evakuere alle beboerne i to treetagers ejendomme.
- Der var kraftig røgudvikling, så vi var nødt til at få dem ud, så vi var sikre på, at ingen kom noget til. Vi bankede på dørene alle steder og fik folk op, siger vagtchef Hans Hoffensetz fra Sydøstjyllands Politi.
Brandvæsnet fik efter omkring en halv time fuld kontrol over flammerne i kælderen, og beboerne kunne igen kravle under dynerne i lejlighederne.
To kælderrum er totalt udbrændt, og politiet har en mistanke om, at der ligger en forbrydelse bag branden.
- Der er ingen naturlig brandkilde i kælderrummet om natten, så det er klart, at vi tænker, at det muligvis er påsat, fortæller Hans Hoffensetz.
Lokalpolitiet i Vejle undersøger mandag, hvad der har sat gang i flammerne.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned