I hundredvis af fakler lyste op i aftenmørket fredag i Haderslev. Kvinder, mænd og børn var samlet for at mindes 52-årige Kirsten Bay Andersen, der blev dræbt og derefter kastet i fjorden.
Cirka 400 mennesker deltog i manifestationen, oplyser jv.dk.
Optoget begyndte ved Gammelting, hvor Kirsten Bay Andersen havde planlagt at mødes med sin mand efter en firmafest natten til den 26. september. Men hun dukkede aldrig op.
Forleden blev liget af den kvalte kvinde fundet på bunden af fjorden. Det var surret fast til en betonklods.
En lokal mand er mistænkt for forbrydelsen. Politiet har offentligt efterlyst den 44-årige John Knudsen, og borgere er kommet med en række tips, men hidtil er det ikke lykkedes at finde ham. Han eftersøges blandt andet i Tyskland.
Fakkeloptoget bevægede sig videre til Kirsten Bay Andersens arbejdsplads og sluttede ved havnen, hvor hendes tøj blev fundet i en container. Initiativtageren var Heidi Vestergaard, der er ven med den dræbtes familie.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker