41-årig dømt for at køre med khat i blodet

Selv om Justitsministeriet ikke har fastsat en bagatelgrænse for, hvor meget af et stof, der må være i blodet, kan man dømmes for at være til fare for trafiksikkerheden, hvis man har indtaget såkaldte bevidsthedspåvirkende stoffer.

Det har Højesteret netop afgjort i en sag mod en 41-årig mand, der kørte en varebil med khat i blodet.

Manden blev ved Retten på Frederiksberg idømt en bøde og betinget frakendelse af kørekortet, men senere frifundet i Østre Landsret.

Folketinget har indført en nulgrænse, så det er forbudt at køre bil efter indtagelse af bevidsthedspåvirkende stoffer. Hvilke stoffer, der er omfattet, fremgår af en liste, som Justitsministeriet løbende udarbejder.

Listen fastsætter også en bagatelgrænse for, hvor meget af et stof der skal kunne måles i blod eller udåndingsluft for at være et sikkert bevis i en retssag.

Selv om brug af khat anses for at være til fare for færdselssikkerheden, var bagatelgrænsen for stoffet imidlertid ikke opført på Justitsministeriets liste, og derfor blev den 41-årige frifundet i landsretten.

Det er imidlertid ligegyldigt, om der optræder en bagatelgrænse på Justitsministeriets liste, siger Højesteret. Det afgørende er, om der er en "ikke ubetydelig restmængde" af stoffet i blod eller udåndingsluft.

Den 41-årige har indrømmet, at han den dag, han blev standset, havde tygget en mindre mængde af det euforiserende stof.

En blodprøve-analyse fra Retskemisk Institut viste, at han 1 time og 15 minutter efter sin bilkørsel havde en restmængde af cathinon, der er det aktive stof i khat, på 0,0047 mg/kg i blodet.

Det er en mængde, der overskrider det, der normalt anses for at være bagatelgrænsen for khat, nemlig 0,0030 mg/kg.

Derfor var byrettens dom ifølge Højesteret den rigtige.

/ritzau/