41-årig idømt fængsel for at stjæle Asger Jorn-maleri
Et Asger Jorn-maleri er igen tilbage på Skive Kunstmuseum efter at have været fjernet fra udstillingen. En 41-årig mand er dømt for at have stjålet værket. Her ses en Asger Jorn-udstilling på Statens museum for kunst i 2014. Foto: Polfoto/Jens Dresling
Polfoto/Jens Dresling
En mand fra København er torsdag ved Retten i Viborg blevet idømt seks måneders betinget fængsel for tyveri.
En 41-årig mand fra København er ved Retten i Viborg blevet idømt seks måneders betinget fængsel for at have stjålet et kostbart maleri af Asger Jorn fra Skive Kunstmuseum.
Det skriver Skive Folkeblad.
Manden nægtede sig skyldig i tyveriet og fastholdt sin forklaring om, at han havde købt maleriet på et loppemarked.
Værket ved navn "Skabelon 1941" skønnes at have en værdi på mellem 350.000 og 600.000 kroner. Det måler cirka 27 gange 32 centimeter.
Maleriet blev fundet hjemme hos manden i København under en ransagning, som politiet foretog på baggrund af en anmeldelse.
Den dømte mand havde tilbage i 2014 sin gang på museet i forbindelse med, at han udstillede sin egne værker der.
Det er ifølge Skive Folkeblad i den forbindelse, at politiet mener, han har fjernet maleriet.
Skive Kunstmuseum, som fik foræret maleriet i 1991, har fået værket tilbage.
Manden blev ifølge Skive Folkeblad også idømt 120 timers ulønnet samfundstjeneste. Han udbad sig betænkningstid i forhold til at appellere dommen.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde