Tre mænd optrådte ualmindeligt brutalt, da de sent onsdag aften begik røveri mod en 41-årig mand i hans lejlighed i Tinggården i Herfølge.
- Han troede, at det var en af hans bekendte, der ringede på døren, så han åbnede. Men uden for stod tre maskerede, unge mennesker, fortæller vagtchefen ved Midt- og Vestsjællands Politi.
Den 41-årige har til politiet forklaret, at han blev gennembanket med en jernstang, før røverne tog nogle kontanter og forsvandt.
Ved overfaldet fik offeret tre store flænger i panden, og han blev indlagt på sygehuset, blandt andet til observation for hjernerystelse.
Tilsyneladende var den 41-årige dog ikke et helt tilfældigt offer for et hjemmerøveri.
- Der er en sammenhæng eller en relation mellem røverne og den forurettede, siger vagtchefen, der ikke ønsker at uddybe, hvilken relation der er tale om.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde