41-årig kvinde knivdræbt i Nordsjælland
En 41-årig kvinde er fundet dræbt med knivstik i en villahave i Virum nord for København fredag.
Nordsjællands Politi fik anmeldelsen klokken 9.57, da en nabo havde fundet kvinden i en have på Frederiksdalsvej.
- Kvinden, som bor i villaen, møder ikke på arbejde. Derfor ringer hendes arbejdsplads til kvindens mand, som er på forretningsrejse.
- Han får en nabo til at kigge efter den 41-årige kvinde. Naboen finder herefter den omkomne, som, vi formoder, er villaens indehaver, siger Henning Svendsen, vicepolitiinspektør ved Nordsjællands Politi.
Naboen alarmerer politiet, og kort efter erklærer en akutlæge den 41-årige kvinde død på stedet.
- Vi sender en ambulance derned, og så snart vi ved, at kvinden er død, bliver området afspærret, siger Henning Svendsen.
Indledende undersøgelser viser, at kvinden var tilføjet flere knivstik, hvilket ifølge politiet formodes at være dødsårsagen.
Politiet kan på nuværende tidspunkt ikke sige noget om årsag, motiv eller dødstidspunkt, men drabet antages at være sket i løbet af natten til fredag.
Nordsjællands Politi vil ikke oplyse navnet på den dræbte, da alle pårørende endnu ikke er underrettet.
Kriminalteknisk afdeling undersøger fredag eftermiddag gerningsstedet.
- Vi er stadig i gang med undersøgelserne på stedet. Før de er afsluttet, er det begrænset, hvad vi kan sige, lyder det fra vicepolitiinspektøren
Nordsjællands Politi vil gerne i kontakt med eventuelle vidner, der torsdag aften eller nat har set noget mistænkeligt på Frederiksdalsvej.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker